Sådan yder du førstehjælp ved et trafikuheld

Annonce – sponsoreret indhold.

Hvis du er til stede ved et uheld på vejen, handler førstehjælp ved trafikuheld om fire ting i denne rækkefølge: sikr skadestedet, ring 112, hjælp den, der ikke reagerer eller ikke trækker vejret normalt, og stop kraftige blødninger. Du behøver ikke være sundhedsfaglig for at gøre en forskel. Det afgørende er, at du handler roligt og ikke bringer dig selv i fare. Denne guide gennemgår trinene i den rækkefølge, du skal bruge dem.

Førstehjælp ved trafikuheld: derfor er det en kompetence for alle

De fleste af os færdes i trafikken hver dag, som bilist, cyklist, fodgænger eller passager i bus og tog. Det betyder, at vi før eller siden enten selv er involveret i et uheld eller kommer forbi et. Ofte er du den første på stedet, længe før ambulancen kan nå frem. Det kan være en cyklist, der er væltet på cykelstien, en bilist med en ramt kofanger på landevejen eller en påkørsel på parkeringspladsen foran supermarkedet.

Mange tøver, fordi de er bange for at gøre noget forkert. Sandheden er, at det værste, du kan gøre, som regel er ingenting. Hvis du ringer 112, holder tilskuere på afstand og passer på den tilskadekomne, har du allerede gjort noget vigtigt. Netop derfor er grundlæggende færdselsrelateret førstehjælp til kørekort en fast del af vejen til kørekort. Det er et obligatorisk kursus for dig, der ikke i forvejen har kørekort til bil, traktor eller motorcykel, og indholdet er direkte rettet mod de situationer, du kan møde på vejen. Kurset kan derfor være en reel hjælp, hvis behovet opstår, og ikke kun en formalitet på vej mod køreprøven.

Trin 1: Sikr skadestedet, før du hjælper

Et trafikuheld er et farligt sted at stå. Der er risiko for nye påkørsler, brand og udsivende væsker. Du er til ingen nytte for andre, hvis du selv bliver ramt, så brug de første sekunder på at skabe overblik.

Stop og parkér med omtanke

• Sæt din bil et stykke før uheldet, så den ikke spærrer for udrykningskøretøjer. Parkér ikke midt på vejen.
• Tænd havariblink, og tag refleksvest på, hvis du har en i bilen. Det er især vigtigt i mørke, tåge og på veje med høj hastighed.
• En advarselstrekant kan hjælpe med at advare modkørende, men sæt den kun ud, hvis du kan gøre det uden at gå ud i kørebanen.
• På motorvej forlader du som udgangspunkt køretøjet og søger hen bag autoværnet, hvis det er muligt. Stå aldrig mellem køretøjer eller på kørebanen.

Vurdér farerne

Se dig omkring, inden du går hen til de tilskadekomne. Lugter der af benzin? Ryger det fra motorrummet? Ligger der ledninger ned, eller er køretøjerne ustabile? Hvis der er brand eller risiko for brand, skal du få de tilskadekomne væk, hvis du kan gøre det forsvarligt, og i øvrigt holde afstand og vente på redningsmandskabet.

Sluk om muligt tændingen på de involverede køretøjer, og træk håndbremsen. Bed andre tilstedeværende om at holde afstand, og bed nogen om at vinke trafikken ned, hvis det kan gøres sikkert.

Trin 2: Ring 112 og giv de rigtige oplysninger

Alarmnummeret 112 gælder over hele Danmark, og opkaldet er gratis. Ring så tidligt som muligt, også selvom du er i tvivl om, hvor alvorligt uheldet er. Det er bedre at ringe én gang for meget end én gang for lidt.

Når alarmcentralen svarer, skal du kunne fortælle:

1. Hvor du er: vejnavn, husnummer, kilometermarkering på motorvej, nærmeste kryds eller vejnummer. Brug telefonens kort, hvis du er usikker.
2. Hvad der er sket: antal køretøjer, og om der er tale om for eksempel cykel, lastbil eller motorcykel.
3. Hvor mange der er kvæstet, og om nogen er fastklemte eller bevidstløse.
4. Dit eget navn og telefonnummer, så de kan ringe tilbage.

Læg ikke på, før alarmcentralen beder dig om det. Medarbejderen kan guide dig trin for trin, blandt andet i hjertemassage, og sender hjælp afsted, mens du taler. Sæt telefonen på højttaler, så du har hænderne fri. Det er også en god idé at bede en tilstedeværende om at stille sig ud til vejen og vise redningsmandskabet hen til stedet.

Trin 3: Tjek bevidsthed og vejrtrækning, og brug stabilt sideleje

Når stedet er sikret, og hjælpen er på vej, går du hen til de tilskadekomne. Start med dem, der ikke selv råber eller bevæger sig. En person, der taler til dig, har fri luftvej og trækker vejret. Personen, der ligger stille, har brug for din opmærksomhed først.

Sådan tjekker du den livløse

1. Ruk forsigtigt i skuldrene, og tal højt: “Hej, kan du høre mig?”
2. Reagerer personen ikke, så åbn luftvejen ved at bøje hovedet forsigtigt bagover og løfte hagen.
3. Se, lyt og føl efter vejrtrækning i op til ti sekunder. Kig på brystkassen, og hold kinden ved personens mund.

Trækker personen vejret normalt: stabilt sideleje

Er personen bevidstløs, men trækker vejret normalt, lægger du vedkommende i stabilt sideleje. Det holder luftvejen fri og forhindrer, at tunge eller opkast blokerer for vejrtrækningen. Fremgangsmåden er:

1. Knæl ved siden af personen. Ret benene ud, og fjern eventuelle briller.
2. Læg den arm, der er nærmest dig, vinkelret ud fra kroppen med håndfladen opad.
3. Tag den anden arm og læg håndryggen mod personens kind på din side. Hold den fast der.
4. Træk med din anden hånd det fjerneste knæ op, så foden står på jorden.
5. Rul personen over mod dig ved at trække i knæet, mens du holder hånden mod kinden.
6. Juster det øverste ben, så hofte og knæ er bøjet i en stabil stilling. Bøj hovedet bagover, så luftvejen er åben, og så munden vender let nedad.
7. Kontrollér vejrtrækningen løbende, og dæk personen til, så vedkommende holder varmen, til hjælpen kommer.

Husk forbeholdet: Ved mistanke om nakke- eller rygskade vil du helst undgå at bevæge personen. Men en fri luftvej er vigtigere end alt andet. Trækker personen vejret, og luftvejen er i fare, må du dreje vedkommende forsigtigt, helst med hjælp fra en anden, så hoved, nakke og ryg holdes i en så ret linje som muligt.

Trækker personen ikke normalt: start hjertemassage

Hvis personen ikke reagerer og ikke trækker vejret normalt, skal du have 112 i røret, hvis du ikke allerede har gjort det, og begynde hjertemassage. Placér håndfladen midt på brystkassen, læg den anden hånd ovenpå, og tryk hårdt og hurtigt med strakte arme. Fortsæt, til hjælpen overtager, eller personen begynder at reagere. Alarmcentralen guider dig undervejs. Er der en hjertestarter i nærheden, så bed en anden hente den og følg stemmeguiden.

Trin 4: Stop blødninger, der er livstruende

Kraftige blødninger er en af de farer, du som lægmand effektivt kan bremse. Blod, der pulserer eller strømmer ud, kræver hurtig handling.

Tryk direkte på såret

1. Tag om muligt engangshandsker på. Mange har et lille forbindskrin i bilen, og det er værd at tjekke, hvad det indeholder.
2. Pres en ren klud, et forbindingsstof eller et stykke tøj direkte på såret, og hold trykket konstant.
3. Gennemblødes stoffet, så lad det blive siddende, og læg mere ovenpå frem for at fjerne det og forstyrre det, der begynder at størkne.
4. Hvis du har et trykforbind, bruger du det til at holde trykket, så du får hænderne fri.

Løft og lej

Er det en arm eller et ben, kan du løfte det op over hjertehøjde, mens du fortsætter med at trykke. Lad personen ligge ned. Mange kan blive svimle eller få chok ved blodtab, og så er liggende stilling bedst. Hold varmen med et tæppe eller en jakke, og tal roligt til personen.

Typiske fejl at undgå

• Træk aldrig genstande ud af et sår. Dem, der sidder fast, skal blive siddende, og du presser rundt om dem.
• Giv ikke den tilskadekomne noget at spise eller drikke.
• Fjern ikke en motorcykelhjelm, medmindre det er nødvendigt for at sikre vejrtrækningen. Er det nødvendigt, så få hjælp af en anden og gør det forsigtigt.
• Lad ikke den tilskadekomne blive alene.

Særlige situationer: cyklister, motorcyklister og fastklemte

Hvert uheld er forskelligt, og nogle kræver ekstra eftertanke.

Cyklister og fodgængere har ingen karrosseri omkring sig og får ofte skader på hoved, arme og ben. Er cyklisten væltet og forvirret, så hold personen i ro, og vent på ambulancen, selvom vedkommende siger, at det går fint. Slag mod hovedet kan give symptomer, der først viser sig senere.

Motorcyklister har ofte brug for hjælp med luftvejen. Lad hjelmen sidde, medmindre vejrtrækningen er i fare, og vær forsigtig med at flytte på personen.

Fastklemte personer skal du som regel ikke forsøge at trække ud. Du kan gøre mere gavn ved at berolige, holde øje med vejrtrækningen, holde varmen og vente på brandvæsenet, som har udstyret til at frigøre dem. Undtagelsen er brand eller anden umiddelbar livsfare.

Er der flere tilskadekomne, og du står alene, prioriterer du dem, der ikke reagerer eller har kraftige blødninger, før dem, der råber og går rundt. De, der kan tale, har som regel frie luftveje.

Sådan giver et kursus praktisk træning ud over teorien

At læse om stabilt sideleje er én ting. At lægge en voksen person i stilling, mens han eller hun er tung og ukooperativ, er noget helt andet. Derfor er et kursus med øvelser en stor fordel. Du får hænderne på dukker og medkursister, og du oplever, hvor hårdt man faktisk skal trykke ved hjertemassage, og hvordan et trykforbind sidder, når det skal virke.

Det obligatoriske færdselsrelaterede førstehjælpskursus hos for eksempel R2 Drive i Randers varer 8 timer og koster 650 kr. inklusive frokost. Kurset er en forudsætning for køreprøven: Din kørelærer kan ikke bestille prøven, før kurset er gennemført og indberettet. Kursisterne træner centrale færdigheder som sikring af skadestedet, tilkaldelse af hjælp, stabilt sideleje, hjertemassage og håndtering af blødninger. Øvelserne gør, at du kan huske, hvad du skal gøre, når uheldet sker, og ikke blot kan svare rigtigt på en test.

Brug kurset aktivt. Stil spørgsmål til instruktøren om situationer, du selv frygter, for eksempel at køre på landevejen om natten eller hjælpe en, der er fastklemt. Og lad ikke dine kundskaber rynke med årene. Mange organisationer, blandt andre Røde Kors og Dansk Førstehjælpsråd, tilbyder opfriskningskurser, og det er en god idé at få genopfrisket teknikkerne med jævne mellemrum.

Efter uheldet: pas også på dig selv

Et alvorligt uheld kan sætte spor, også hos dem, der “kun” var vidner. Det er normalt at have svært ved at sove, genopleve scenen eller føle uro i dagene efter. Snak med familie og venner om det, du har oplevet. Hvis reaktionerne fylder meget eller varer ved, så kontakt din egen læge. Er du selv involveret i uheldet, bør du desuden få tjekket, om du har fået skader, også selvom du ikke føler smerter lige nu. Adrenalin kan skjule symptomer.

Husk også de praktiske ting. Udveksl navne, adresser og forsikringsoplysninger med de øvrige involverede, når alle er i sikkerhed, og tag gerne billeder af skader og placering. Ved personskade deltager politiet, som du kan få hjælp af. Du kan altid få råd om dine forsikringsforhold hos dit forsikringsselskab eller hos Forbrugerrådet Tænk.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg blive straffet, hvis jeg gør noget forkert, når jeg hjælper?

Du har pligt til at yde den hjælp, du er i stand til, hvis du kommer til et uheld, og du kan blive straffet for at undlade at hjælpe. Gør du dit bedste i god tro, er det sjældent noget, du skal være bange for. Er du i tvivl om dine pligter, kan du læse mere hos politi.dk eller Færdselsstyrelsen.

Skal jeg altid ringe 112, selvom uheldet virker småt?

Ring 112, hvis nogen er kvæstet, bevidstløs, har smerter, eller hvis du er i tvivl. Ved rene materielle skader, hvor ingen er kommet noget til, og hvor trafikken ikke er i fare, er det ikke nødvendigt, men du kan stadig kontakte politiet på 114 for vejledning.

Hvad skal jeg have i bilen af førstehjælpsudstyr?

Et forbindskrin med trykforbind, sterile kompresser, plaster, saks og engangshandsker er en god start. Tilføj en refleksvest, en advarselstrekant og et tæppe til at holde varmen. Tjek jævnligt, at indholdet er i orden og ikke er udløbet.

Hvem skal tage et førstehjælpskursus for at få kørekort?

Det færdselsrelaterede førstehjælpskursus er obligatorisk, hvis du ikke i forvejen har kørekort til bil, traktor eller motorcykel. Du kan ikke komme op til køreprøven, før kurset er gennemført og indberettet. Spørg din køreskole, hvordan de håndterer det praktiske.